Livskvalitet vha.
fugleaktiviteter
1. Indledning med begrundelse for projektets samfundsmæssige og pædagogiske relevans
Projektets udfordring består i, at vi vil give en borger med varig nedsat funktionsevne, vi i dette projekt har at gøre med, muligheder for at opnå livskvalitet. Dette vil vi opnå, idet vi vækker hans interesse for havefugle, deres liv og kost. Det der også indgår i projektet er, at borgeren selv er med ude i f. eks en skov for at samle ting ind til brug for fremstilling af fuglefoder m.m. Projektet foregår på en døgninstitution i Sønderborg Kommune.
Vi vælger dette emne pga. vores interesse for udviklingshæmmedes muligheder for personlig udfoldelse. Vi mener, at emnet er relevant for os, fordi vi i vores fremtidige pædagogiske virke som pædagoger, skal være i stand til at kunne se, hvad der har hhv. kan skabe livskvalitet hos de brugere, vi i praksis har at gøre med- og ikke alle udviklingshæmmede er i stand til at give udtryk for, hvad de har behov for. På baggrund af konkret lovgivning, har den færdiguddannede som opgave at kunne medvirke til, at brugerne opnår livskvalitet. Der findes ingen almengyldig definition af begrebet livskvalitet og hvordan den opnås. Derfor er det særdeles vigtigt, at interesser, ressourcer, evner m.v. inddrages i praksis, for at brugerne har indflydelse på deres liv. Og her tænker vi, at naturen og al dens facetter, kan sikre udviklingshæmmede noget livskvalitet.
Da vi efter samtaler med borgeren har fundet ud af at borgeren før har været interesseret i fugle, vælger vi dette som udgangspunkt for projektet. Vi har fået lov at udføre specialiseringen hos Ollis borger. Ollis afd. leder giver dog ikke lov til at tage billeder af og med borgeren. Vi får en skriftlig redegørelse med en begrundelse. Desuden er vi alle 3 interesseret i at undersøge de forskellige muligheder indenfor området, men vil lægge hovedvægten på at interessere borgeren i fugleaktiviteter, herunder fodring, fremstilling af foder og indsamling af grankogler som foderbeholder.
Vi udfører projektet på baggrund af flg. kompetencemål og CKF’er:
b) tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige brugeres forudsætninger,
c) inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse,
b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv.
e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
Da vi vil undersøge mulighederne indenfor fagelementet Værksted, natur og teknik, vil vi skabe rammer, der rummer mulighed for at borgeren får nogle naturoplevelser. Endvidere vil vi inddrage værkstedselementet (se CKF, h, nedenfor).
Netop fordi vores borger er så kompleks, udviklingsmæssigt ligger borgeren i visse områder på småbørnsstadiet og på andre områder er han mere velfungerende, virker den altfavnende natur som et godt element at udforske med borgeren i det pædagogiske arbejde. I naturen findes frihed og ro. I naturen findes kvaliteter af terapeutisk dimensioner. Vi og borgeren skal udvide vores grundviden om de fugle, der besøger foderstedet og borgerens lokalområde. Og undersøge hvilket foder der tiltrækker hvilke fugle.
Derudover tager vi udgangspunkt i følgende CKF’er fra fagelement specialisering:
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen
En væsentlig del i projektet er arbejdet med at motivere borgeren til at udfolde sig i den daglige fodring og kontakten med fuglene. At fodre fugle, tænkes at kunne give vores borger værdi, han er med til at skabe liv/være noget for noget andet levende. Dette kan afføde succesoplevelser og selvværd. Hvilket er en vej til livskvalitet.
h) Brugerinddragelse og rettigheder
Borgeren skal inddrages i udarbejdelsen af foderstedet. I praksisprojektet benytter vi kogler.
2. Problemformulering:
Hvordan kan pædagogen anvende fugleaktiviteter, for at skabe nogle rammer, der er med til at sikre borgeren livskvalitet?
3. Emneafgrænsning Som allerede nævnt, er emnet i dette projekt livskvalitet, og som det fremgår af problemformuleringen, vil vi søge at give svar på, hvordan vi vha. fugleaktiviteter kan sikre livskvalitet (hos en konkret borger). Borgeren, som vi i dette projekt har at gøre med, er svært handicappet og har derfor kun begrænsede ressourcer og muligheder for at give udtryk for, hvad der har værdi for ham. I den anledning har vi gjort os til opgave at undersøge, hvordan vi skaber muligheder for at sikre ham eller rettere sagt øger hans livskvalitet. Som nævnt, har borgeren før været interesseret i fugleliv. Her tager vi udgangspunkt; her ligger udfordringen. Det ses altså, at den pædagogiske vinkel i henhold til vores specialisering (livskvalitet) og den værksteds- og naturfaglige vinkel (fugleaktiviteterne), på baggrund af ovennævnte CKF´er, danner grundlag for vores projektarbejde.
4. Beskrivelse af overvejelser i forhold til projektets naturfaglige og skabende processers betydning for den valgte målgruppes udvikling og livsmuligheder. Anvendelse og udvikling af pædagogiske processer med naturen og de kulturskabte omgivelser.
Hvad angår brugerens livskvalitet, ser vi naturen og områdets fugle som en stimulerende og udviklende udfordring, der netop sikrer borgeren livskvalitet. For at øge brugerens livskvalitet, vil vi styrke borgerens selvværd vha. nogle succesoplevelser, der sigtes at opnås via mødet med naturen og fuglene. Selvom vi ønsker, at borgeren oplever fællesskab i løbet af projektet, vil vi skabe de nødvendige rammer, som er med til at give borgeren en følelse af, at han er en vigtig aktør, en vigtig „medspiller“, i processen – altså at han bliver forstået, set og hørt, hvilket er fundamentale forudsætninger for, at borgeren får nogle succesoplevelser. Han skal stå for noget, således at andre forbinder noget specifikt med ham – altså at han erfarer at være del af en lang eller måske endda en aldrig afsluttet proces. Projektet baserer på respekt samt fælles ansvar. Endvidere vil vi på baggrund af de enkelte strukturerede aktiviteter, som vores projekt indbefatter, give borgeren muligheder for at gå på opdagelse og opleve glæde i mødet med naturen samt fuglene. Foderstedet repræsenterer den kulturskabte fysiske omverden, og derved giver borgeren naturens fugle en værdi. Borgeren oplever at skabe noget meningsfuldt for sin omverden og naturen, og derved også sig selv. At han optimerer fuglenes livsbetingelser, kunne måske bevirke, at han oplever en sammenhæng mellem natur og kultur.
5. Teoriudfoldelse
a) I forhold til målgruppebeskrivelse.
Når borgeren med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i vores praksisprojekt engagerer sig i noget, gør brug af sine ressourcer. Således at han oplever at have en værdi, ved at udnytte sine ressourcer og derved en vilje til at være den han er, fordi han har noget i sit liv, og kan noget i sit liv. Vores borger holder af fugle. Denne interesse udnytter vi i projektet, for at skabe livskvalitet for ham. Vi søger at give mulighed for, at borgeren har noget han er engageret i i sit liv, så de ressourcer han har, udnyttes fuldt ud.
I vores projekt arbejder vi således i Maslows behovs- og motivklassifikation i toppen af pyramiden med behovet for selvhævdelse og selvrealisering. Som Peter Westergaard Sørensen siger det i Fra rejseleder til stifinder på side 116:
”Udviklingshæmmede
skal have mulighed for at opsøge de udfordringer, som de finder relevante for
dem”.
I engagementet i fugleprojektet oplever borgeren at kunne udtrykke noget af sig selv. Han bevidstgøres om sine ressourcer og får stillet sin nysgerrighed og dyrket sin interesse. Han kan altså opnå en vis grad af selvrealisering. Desuden får han mulighed for at præstere noget, og lære noget om hvorfra og hvortil hans evner rækker (jf. Sørensen, s. 93).
Fokusering på den enkeltes ret til selvhævdelse og selvrealisering er et markant træk i det normale samfund, mener Sørensen (s.93), men i arbejdet med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse stopper pædagogen alt for tit før opfyldelsen af selvrealiseringsbehovet og udforskningen af hvor fra og hvortil evnerne rækker. Men i vores pædagogiske arbejde bør vi fokusere på alle lag i motiv- og behovsklassifikationen både de fysiologiske behov, de sociale behov, selvhævdelsesbehovet og behovet for selvrealisering for at skabe livskvalitet, mener Sørensen (s.93). Det er det, vi forsøger at bidrage til i vores projekt.
"… når man ude
i naturen er som alle andre, får man en værdighed som menneske. Vi har uanede
ressourcer, men både vi og personalet er bange for at bruge dem og miste
fodfæstet i et kort øjeblik, og hvis vi ikke tør det, så misser vi chancen for
at få den værdighed, der får os til at træffe nogle
beslutninger."
(Citat: Bjergborgs artikel Den friskeluft vil have godt af dig, http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/udgivelser/bladet/2011/blad-nr.-2/den-friske-luft-vil-have-godt-af-dig).
Ordene er Allans, en beboer fra botilbuddet Marielund i Kolding i artiklen Den friske luft vil have godt af dig. Af artiklen fremgår, at beregninger viser, at mennesket kun har ændret sig 0,003 % siden istiden. Vores behov for kontakt med naturen, som vi er skabt til at leve i og af, kan derfor ses som nærmest genetisk, da behovet eksisterer på trods af 50.000 års evolution (kilde: Bjergborgs artikel Den friskeluft vil have godt af dig, se litteraturlisten nedenfor). Når alt kommer til alt er vi jo alle om ikke 100 % svin, så i hvert fald dyr.
b) Projektet skal indeholde teori, som underbygger og uddyber den praktiske udførsel.
Fugleaktiviteten rummer sanselige, afstressende og æstetiske oplevelser mm., som ligger i det rekreative natursyn. For, som Kant mente, så kan naturen netop det:
”… vække
undren hos mennesket. Det skyldes, at naturen ikke er frembragt under
hensyntagen til menneskers smag og behag”
(Kilde: Lasse Edlev, side 140)
Naturen indbyder altså til, at vores borger lader sig opsluge i en mangfoldighed af ubestemt forestillinger og fantasier, som Lasse Edlev udlægger Kants ord på side 140 i sin bog Natur og miljø i pædagogisk arbejde (se litteraturlisten for information vedrørende, årstal og forlag).
I forhold til Edlevs tre skitserede natursyn: det antropocentriske natursyn, hvor mennesket er i centrum og skal profetere af naturen, det zoocentriske natursyn, hvor mennesker og dyr tildeles (nærmest) lige rettigheder og det økocentriske natursyn, hvor alt i naturen er i symbiose (kilde: gengivet med egne ord fra det læste i bogen Friluftsliv af Bentsen m.fl. på side 151), befinder vi os i projektet i det zoocentriske natursynsfelt:
”Det
zoocentriske eller biocentriske natursyn kan opfattes som en position, der
ligger mellem det antropocentriske og det økocentriske natursyn … mennesker bør
beskytte arternes mangfoldighed, udbredelsesmuligheder og
levesteder”(Kilde: Lasse Edlev, side 276).
Vigtigt er det således, at værne om fuglene i projektet så de får mulighed for at udfolde deres iboende natur og instinkter og fortsætte en naturlig evolution (kilde: gengivet med egne ord fra det læste i bogen Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Edlev på side 276) trods det, at vi muligvis påvirker en smule via fodringen, som i yderste konsekvens kan forsinke en naturlig selektion.
I vort projekt vil vi arbejde med en fedtholdig fugleblanding, som endnu flydende hældes i tørrede, åbne grankogler. Om vinterfodring gør Lasse Edlev det ganske klart, at det er en glimrende måde at lokke mange arter ganske tæt på beboerens hjem. Han minder om, at særligt frøædende fugle har behov for vand også om vinteren. Olieholdige solsikke- og hampefrø lokker grøniris, kvækerfinker, bogfinke, dompap og kernebider til. Hvis man fodrer med korn, kommer i stedet spurve, duer, fasaner og krager (kilde: gengivet med egne ord for at undgå plagiat fra det læste i bogen Natur og miljø i pædagogisk arbejde af Lasse Edlev på side 215).
6. Teoriudfoldelse i forhold til didaktiske overvejelser
Hvem – Vores borger har en varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med massive dysfunktioner i højre hemisfære som betyder, at borgeren har svært ved at sætte ord på følelser, tanker og ønsker - i fagsprog kaldet afasi som ikke bør forveksles med dysartri.
Hvorfor – overordnet i forhold til mål. Herunder også etiske overvejelser. Koblinger til relevant lovgivning og litteratur
Borgens interesse for fugle ønskes fastholdt og udviklet gennem aktiviteten formålet er, at tilføre borgen livskvalitet i forhold til oplevet medbestemmelse og selvværd. Vores vision er at fremme borgerens empowerment, gennem medindflydelse og motiveret ansvarsområde erkendelse.
I praksisprojektet arbejder vi ud fra formålsparagraffen og paragraf 81 i Lov om social service:
§ 1. Formålet med denne lov er:
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.(Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=141372)
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.
(Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=141372)
Hvad – beskrivelse af indhold
Sammen med borgeren samles grankogler og som dyppes i fuglefoder til fuglefoderpladsen.
Hvor - kontekst. Hvilke rammefaktorer
Foderpladsen etableres i umiddelbar nærhed af borgerens hjem i særforanstaltningen. Aktiviteten er tæt på udgiftsneutral. Vi som studerende udfører aktiviteten med borgeren ganske gratis og gør brug af naturens frie ressourcer. Dog kommer udgifter til palmin og foder (ca. kr. 70,-)
Hvordan - overvejelser over det praktiske forløb - arbejdsformer og læringsrum. Forløbet beskrives og dokumenteres via foto og / eller videoklip på wikisiden (husk tilladelse fra institutionen). Beskrivelse af overvejelser i forhold til motivation og involvering af målgruppen.
Først findes kogler dybt inde i en nåleskov. Muligvis går turen helt til det tyske, for at finde de rigtige, store kogler. Koglerne tørres og dyppes i palmin hvorefter foderblandingen fyldes på koglerne. Endelig hænges koglerne op ved borgernes vindue, for at tiltrække fugle til glæde for ham og fuglende (og personalet). Vi fotografere hvad vi må. Borgeren er desværre ikke tilladt fotogen.
Hvorledes - hvilke tegn på målopfyldelse, vil vi lægge mærke til undervejs. Hvordan vil vi evaluere med målgruppen?
Vi vil holde øje med tegn på glæde og begejstring og fastholdelse i aktiviteten. Dette hænger nøje sammen med borgerens involvering i aktiviteten, og vi vil bemærke os i hvilken udstrækning borgeren magter deltagelse i aktivitetens delelementer.
7. Analyse: Kobling mellem teori og praksis - samt refleksion over hvilke faktorer der fremmer og hæmmer målopfyldelsen i vores projekt
Forløbet:Borgeren i særforanstaltningen har gennem hele forløbet vist stort engagement i praksisprojektet. Det stod hurtigt klart, at Olli måtte fungere som kontaktperson, da beboeren viste sig ikke at kunne rumme os alle. Olli introducerede derfor aktiviteten for borgeren. Og Olli måtte desværre af samme årsag solo med beboeren effektuere projektets første del, indsamling af grankoglerne. Egentlig havde det ingen indflydelse på vores didaktiske forberedelser, men viste os, hvor vigtig det er, at borgeren føler sig tryg ved sit personale for at opnå succes i den pædagogiske relation for vores målgruppe.
Koglerne blev indsamlet og tørret og vi aftalte med borgeren at mødes ugen efter for at færdiggøre arbejdet med foderet. Da vi mødte op, fik vi at vide, at borgeren i de sidste 4-6 dage havde reageret voldsomt, uhensigtsmæssigt i forhold til det aftalte møde på dag og at der derfor fra ledelsens side var givet forbud mod videreførelse af projektet sammen med borgeren. Lidt nedslået blev vi dog i gruppen enige om at videreføre projektet som om vi var sammen med borgeren.
At aktiviteten indeholdt delelementer og strakte sig over flere dage, og at vi arbejdede i en gruppe, var åbenbart mere end borgeren magtede. Det, at blive erklæret en del af/hovedperson i et så spændende praksisprojekt voksede ham over hovedet. Alene tanken om at skulle bidrage udmattede ham i en sådan grad at han sov i dagevis og projektet blev ved at kværne løs i hans indre. Borgeren evnede ikke at lægge det fra sig. Det, der i teorien skulle give ham indhold i tilværelsen og højne hans oplevelse af kvalitet i livet; muligheden for at vokse med opgaven, udfylde en rolle i samhørighed med naturen og være en ansvarsbærende person i den mellemmenneskelige aktivitet, var det, der i praksis væltede ham af pinden, i en sådan grad at afdelingslederen i særforanstaltningen så sig nødsaget til at nedlægge forbud mod yderligere inddragelse, for at sikre beboerens tarv (og ironisk nok livskvalitet) og ikke mindst for at sikre sine medarbejdere mod en udad reagerende adfærd som højst sandsynligt ville ende i vold mod personale og mulig efterfølgende magtanvendelse mod borgeren.
8. Konklusion med udgangspunkt i problemformuleringen og med afsæt i analysen
I sin pædagogiske praksis kan pædagogen med fordel anvende naturen i arbejdet med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. I naturen findes fred og fordybelse, rum for selvudfoldelse og selvudvikling, sansning og følelse af samhørighed. Netop elementer som fremmer livskvaliteten i den enkelte borgeres liv. I naturen findes desuden fællesskab og uforudsete hændelser, som kan styrke relationen mellem pædagogen og borger. Vi er alle velkomne i guds egen natur, og er derfor på sin vis mere lige end i institutionens fastlagte roller og rammer. Netop på grund af naturens uforudsigelighed, er forberedelse og ordentlig planlægning essentiel for aktivitetens succes. Vi oplevede i praksisprojektet, at trods god planlægning og de bedste intentioner om at appellere til borgerens motivation, ved at arbejde med fugle som allerede interesserede ham og et relativt overskueligt aktivitetsforløb, så blev det borgeren alt, alt for meget. Takket være en snarrådig afdelingsleder, skete her ingen egentlig skade, og fuglene kvidrer nu lystigt udenfor beboerens vindue i særforanstaltningen til glæde for store som for små.
9. EvalueringHvad har vi lært? – hvad vil vi gøre anderledes en anden gang? Foruden vores egne refleksioner i forhold til projektet, evalueres med brugere, pædagoger og eventuelle andre fagpersoner, som har været med i forløbet.
Projektet er skide godt synes vi. Det synes ikke af meget. Det er overskueligt og indeholder både naturoplevelse og værkstedselementer. Men projektet har vist sig at være en alt for stor mundfuld for borgeren. Det har overrasket os, og givet anledning til revurdering af begrebet livskvalitet, når det handler om borgere med stærk fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. For, hvad der for den udenforstående kan virke et trivielt og stillestående liv, kan i visse tilfælde være præcis dét borgeren behøver. Hvis vi en anden gang ville udføre et projektforløb med borgeren, ville det være hensigtsmæssigt at komprimere aktivitens tidsspænd. Vi har i projektets forløb brugt meget energi på at skabe muligheder for en aktivitet, der var mest muligt spændende, men burde imidlertid have haft mere fokus på at reflektere over borgerens deltagerforudsætninger og udbytte i forhold til aktivitetens omfang. Vi burde have stillet spørgsmålstegn ved, hvor længe forløbet skal vare, frem for bare at begynde med udførslen uden at have inddraget nogle tanker om, hvor meget borgeren egentlig kan magte. Dette er vi blevet bevidste om mens vi har udført projektet. Afdelingslederen havde også vurderet, at borgeren ville profitere af projektforløbet. Hun har endvidere været overrasket over, at borgeren efter et stykke tid, reagerede aggressiv på projektet.
10. Litteraturliste
Bentsen, Andkjær og Ejbye-Ernst (2009), Friluftsliv, 1. udgave, Munksgaard Danmark
Bjergborg, Marianne (2011), Den friske luft vil have godt af dig. Fagbladet Socialpsykiatri, blad nr. 2 (http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/udgivelser/bladet/2011/blad-nr.-2/den-friske-luft-vil-have-godt-af-dig), den 11. dec. 2012
Edlev, Lasse Thomas (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. København: Munksgaard Danmark
Ringsted, Susanne & Jesper Froda (2008). Plant et værksted. København: Hans Reitzels Forlag
Sørensen, Peter Westergaard: Fra rejseleder til stifinder, Forlaget Udvikling, 2001
Lidt sjovt fra mine kolleger:
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/ja-de-kre-kollegaer-kan-ogsa-more-sig.html
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/vnt-projekt.html
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/specialicering-projekt-med-borgeren-3.html
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/specialicering-projekt-med-borgeren-4.html
Link til meddelelse fra afd. leder: http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/blog-post_10.html
Her en lille illustration på hvordan en uhensigtsmæssig handling kunne se ud.
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/en-uhensigstmssig-adfrd.html
Nye billeder fra produktionsdagen:
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/her-var-vi-ogsa-ude-med-borgeren-for-at.html
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/3-kokke-i-kkkenet.html
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/de-frste-gster.html
Alternativ fodersteder:
http://vntolli.blogspot.dk/2012/12/alternativt-foderbrt.html
